Læsning

Læseproblemer er ofte forårsaget af samsynsproblemer. Vanskeligheder med at koordinere øjnene, fokuseringsbesvær og dårlig øjenmotorik kan gøre læsningen besværlig. Det kan bl.a. være svært at følge linjerne i en bog og at finde det rette sted i teksten ved linjeskift. Jo flere ressourcer, der skal bruges på fokusering, koordinering og øjenbevægelser, des færre ressourcer er der til rådighed til at læse, og til at huske og forstå det, der læses. Øjnene trættes for hurtigt, og læsehastigheden og forståelsen falder.

Herunder ser du en liste med mulige tegn på samsynsproblemer :

  • Lav læsehastighed
  • Teksten følges med en finger
  • Gentager eller springer i linjer
  • Mister læsested i teksten
  • Ord eller bogstaver ombyttes
  • Ser dobbelt
  • Teksten virker urolig
  • Teksten sløres efter kort tids læsning
  • Bytter om på ”b” og ”d”
  • Springer over ord i teksten
  • Unormal læseafstand
  • Hovedet bevæges ved læsning
  • Gnider meget i øjnene
  • Kan kun læse i kort tid ad gangen
  • Læser små ord bagfra
  • Undgår helst læsning
  • Holder for eller lukker det ene øje
  • Læser igen for forståelsen
  • Dårlig koncentration
  • Hovedpine

Opleves et eller flere af ovenstående tegn på synsproblemer, er det en god ide at få foretaget en grundig synsundersøgelse, hvor muligheden for at forbedre læseevnen ved hjælp af synstræning afdækkes.