Alice Ajken

Som forælder har jeg hele tiden været opmærksom på, at jeg har to drenge der ikke rent motorisk er voldsomt gode. Da de så i løbet af 1. klasse begyndte at have lidt svært ved at læse helt på niveau med klassekammeraterne, tænkte jeg på om der var nogle fysiske forhindringer der gjorde, at det var som det var. Gennem nogle venner havde jeg hørt om at det var muligt at få øjnenes motorik tjekket og trænet hvis det var nødvendigt. Derfor tog jeg kontakt til Anne.

Anne fandt at begge drengene ville få glæde af træning, hvilket har vist sig at være korrekt.

De har begge fået meget større selvtillid i relation til læsning, de bliver ikke på samme måde trætte i øjnene, de kan følge en linje uden at bruge en finger – altid og som følge af det er hastigheden også øget.

Drengene har holdt af at komme hos Anne og vise hvor gode de var blevet til at – følge nogle kugler med øjnene eller til at skele eller hvad det nu lige var vi havde øvet på siden sidst. De syntes også det var sjovt at komme hjem og begynde på de nye øvelser Anne havde givet dem.

Den daglige træning giver hurtigt en effekt på hvad børnenes øjne kan. Og det gode er at når barnet først har lært – f.eks. at skele - så skal det ikke trænes mere. Det er ligesom at lære at cykle, når man først har lært det så glemmer man det ikke igen.

Selvfølgelig er det ikke hver dag børnene syntes det er sjovt at lave øvelser. Derfor skal man som forælder ruste sig med en god portion tålmodighed og urokkelighed, så øvelserne alligevel bliver gjort.

Jeg er virkelig glad for at vi valgte at træne børnene, for selvom det til tider var lidt hårdt at gennemføre træningen, så har resultatet været det hele værd.