Anders Vest Hansen

Ved en synstest blev jeg gjort opmærksom på, at jeg potentielt havde samsynsproblemer. Jeg tog derfor kontakt til Anne. Før træningsforløbet havde jeg ofte hovedpine sidst på dagen, svært ved at holde koncentrationen ved læsning og mentalt træthed om aftenen.

Anne’s konsultationer har indeholdt en grundig gennemgang og udredning af mine problemer, gennemførlig beskrivelse af øvelser og ikke mindst en utrolig forståelse for, hvilke gener samsynsproblemer medfører. Jeg har gennem forløbet fra gang til gang kunnet mærke en markant forbedring, hvilket har været en utrolig motivationsfaktor for at fortsætte med træningen – selv efter forløbets afslutning.

Mine problemer med generel hovedpine og træthed i øjnene sidst på dagen er nu helt aftaget, hvilket har givet mig langt mere mentalt energi om aftenen – og ikke mindst overskud og lyst til at læse om aftenen.