Gitta Zerling

Jeg vil meget gerne fortælle om forløbet – omkring min adopterede søn, Mert Martin.

Jeg var så heldig at bliver mor – for Mert Martin på 4 ½ år.

Han havde indtil da boet på børnehjem/hospital i Antalya.

Mert Martin har altid fået samme besked af hans lærer, at han er urolig, og at det ikke gik godt med læsning m.v.

Han blev endda sendt til skolepsykologen, som mener at han har ADHD.

Jeg kom i kontakt med Lars von der Liedt – en anerkendt psykolog omkring adoptivbørn. Vi var så heldige, at komme til konsultation hos Lars.

Vi var ikke lige mere end kommet ind af døren – og Lars sagde ’samsyn’. Forklarede Mert Martin om vigtigheden at, at små børn lærer at fokusere ved at forældre har deres børn liggende i deres hænder og taler og kigger på de små børn.

Lars’ kone gik på nettet og fandt frem til AP Synspleje ved Anne Priesler – vi ringede derefter til Anne, som tog meget vel imod Mert Martin. Fik lavet en undersøgelse af Mert Martin, både med hensyn til hans syn og hans motorik.

Anne talte og spurte også omkring læsning m.v. og Mert Martin fortalte, at det var svært og han fik ondt i hovedet.

Efter første forundersøgelse, modtog vi en beskrivelse af Mert Martin udfordringer – og vi gik straks i gang med behandlingerne.

Hver eneste gang, fik vi nye opgaver med hjem – som Mert Martin – for det meste holdte af og syntes, at det var sjovt. Han Kunne naturligvis godt have dage – hvor det ikke var sjovt.

Det var sjovt at se, hvor hurtig han blev meget bedre – f. ex. Engle i sneen – som skulle laves langsomt. I starten kunne han næsten ikke få det koordineret, men inden vi kom til Anne igen, kunne han det bare. Mange af de øvelser Mert Martin skulle lave, havde noget med mangler fra hans barndom. At han ikke var blevet stimuleret, som børn hjemme hos mor og far bliver.

Ved vores sidste besøg hos Anne – den 6. gang – blev der lavet nye undersøgelser og der er bare sket så meget – på så kort tid.

Der er ingen tvivl om, at dette lige var noget som Mert Martin kunne bruge. Og i dag, kan jeg godt få ham til at læse bøger – dog med lidt tvang – men han gør det ofte, når han skal sove.

Vi købte en computerprogram vedr. samsyn også – som Mert Martin skal øve sig på, blot 2 gange om ugen – og det burde vi kunne nå.

Før var det 15 min. Hver dag.

Som Mert Martin siger, er han kommet på 1. holdet til fodbold, og det er fordi han har gået til samsyn.

Hilsen – en stolt og glad mor