Simon Sadolin

Anne Preislers synstræning har hjulpet mig enormt meget med at styrke mit syn og fokuseringsevne. Hendes træning har været effektfuld og tilpasset til mine personlige synsudfordringer. Jeg er utroligt glad for at have gennemgået et forløb hos hende og kan varmt anbefale det til andre (hvilket jeg allerede har gjort!).

 I foråret 2016 fik jeg en hjernerystelse. Den påvirkede mig meget, og jeg følte, at mit syn, min koncentrationsevne, søvnkvalitet og tolerance overfor lys blev forværret. Jeg tog derfor kontakt til min læge. Hun kunne desværre ikke hjælpe, da hun kunne ikke identificere kernen og løsningen af problemet. Et senere besøg hos en øjenlæge hjalp mig heller ikke meget. Der var ikke nemlig noget observerbart patologisk galt med mit hoved.

 Jeg blev på et senere tidspunkt henvist til Anne og hendes synstræning, og det var virkelig et held. For forløbet hos hende har hjulpet mig enormt meget, og de symptomer, jeg fik som følge af hjernerystelsen, er nu seks måneder senere stort set væk. Mit syn er blevet næsten lige så godt som inden uheldet.

 Annes synstræning har hjulpet mig på i hvert fald tre måder:

 For det første har den været meget effektfuld til at løse de problemer, jeg havde. Min evne til at fokusere, balancere og håndtere "synsstøj" er blevet væsentligt forbedret, ligesom jeg har fået det mere afslappet med skarpt lys. Mine øjnes evne til at arbejde sammen er blevet bedre, ligesom jeg særligt på kort hold har fået nemmere ved at fokusere og læse.

 For det andet har synstræningen været tilpasset mine særlige behov. Efter en bred test af mit syn og balance har Anne løbende tilpasset de øvelser, jeg skulle udføre, til de problemer og symptomer, jeg følte. Og hvis der var noget, der gik godt, var hun hurtig til at spotte det, mens når der var problemer, der tog længere tid at løse, indrettede hun træningen og tempoet efter det.  

 For det tredje er Anne et meget behageligt og imødekommende menneske. Hun mødte mig i øjenhøjde og tog de udfordringer, jeg kom med, alvorligt. Hjernerystelse kan være en svær størrelse at identificere og udbedre, men Anne lyttede til mig og hjalp mig med stor virkning. Jeg kan derfor varmt anbefale hende til andre, der måtte have hjernerystelse eller udfordringer med deres syn generelt.